Glædelig Jul

Hunden og snemanden

... skulle man tage dagens grøntsag...

Præmiedyret

Yes he can! Claus og Hector gik til C-prøve - og kom hjem med en 1. præmie. Nu er vejen banet til de helt store pokaler...

Jeg - en flab

Har du nogensinde set en hundeflab bagfra? Det er det mest fjollede syn, man kan tænke sig. Ihvert fald på Hector. Hans store mule hænger og flapper og set bagfra er det et meget mærkeligt syn. Tænk at have så store læber, at når man ligger ned så rammer overlæben gulvet.

... endelig

..skulle man måske sige. For det har været under vejs et stykke tid - den store fæle brugsprøve altså. Hector bestod jo ikke første gang, da han afleverede dummi'en på en kommando fra censor og ikke fra far. Det er forbudt. Så far har trænet med Hector i lang tid for at være sikker på han kunne bestå prøven næste gang. Alt andet ville virkelig være for pinligt! Og dagen oprandt hvor herre og hund lod sig indskrive til en ny prøve, og begge præsterede deres ypperste. Sådan. Hector har fået en stjerne på sin stamtavle.

To alen

Hector har en bror. Det vil sige han har jo ialt 12 søskende, men især den ene bror - Albert - er hans eksakte udtryk. Hector og Albert har mødt hinanden en del gange og slås og leger som rigtige brødre. Her er de fotograferet til søskendetræf i august. Ifølge øjenvidner peb de i kor, da de blev sat til at vente. Det er Hector med det sjuskede øre.

På ferie

Hector blev igen i år slæbt med til Østrig, og han var ukuelig i bjergene. Ingen brok. Kun rendyrket glæde ved naturen. Eller sådan tolkede vi i hvert fald hans evige tunge ud af halsen. Så snart der var en bjergsø i sigte, trak han afsted for at få en dukkert. Hector havde både nærkontakt med en flok køer, der stirrede intensivt på ham og en beton-stiv udgave af hunderacen. Alle rastepladser og hoteller på turen tog vel imod firbenede. Den mest hundevenlige rasteplads havde faktisk både vandskål OG madskål med tørfoder stående ved indgangen. Jeg gad god se den hund, der blot nippede til maden og pænt gik videre. Det gjorde Hector ikke! Jeg måtte trække ham væk. Han tog dog revanche, da han tømte halvdelen af sit tørfoder i bilen, mens vi var på indkøb.

Mådehold

Om jeg forstår det! Når vi går tur med Hector tisser han lystigt op af græsstrå, træer og sandbunker. Ja ja almindelig hanhunde adfærd - mit pis - mit territorie. Men ligegyldigt hvor langt vi går, så har han en sjat han kan strinte. Det er da mystisk. Går vi 10 minutter eller 5 kvarter er der nok i posen om jeg så må sige. Hvordan kan en hund holde måde med sin beholdning, så han har til hele turen rundt? Det er jo ikke fordi vi udlægger ruten på forhånd med GPS og viser ham planen inden vi går.

Den gode og den onde

Da jeg som 11-årig måtte sige farvel til vores hund Dusty, fik jeg en stor hundebamse, som plaster på såret. Pjævs har lagt øre til mange hemmeligheder, men har de seneste mange år haft husly på loftet i Frederikssund. En rolig og stille tilværelse, som han aldrig har beklaget sig over. Men verden er hård, og en skønne dag blev han stemt ud, og foreslået solgt på et loppemarked!!!! Jeg så jo straks en mulighed for et livslangt venskab med den gode hund Hector, og de blev introduceret. Hector var glad, Pjævs var glad. Hector bar Pjævs rundt og viste ham haven, svingede ham rundt og lå med hovedet på ham. Rigtige venner. Lige indtil den følgende dag...

Han var jo snu nok, Hector. Ventede til jeg ikke holdt øje med ham. Og så blev Pjævs decapiteret. Jeg fandt ham med skumgummiet drysset ud af den lille krop, og halsbåndet hængede løs om halsen og hovedet, der ikke var længere. End of Pjævs.

Mon Hector er ved at udvikle sig til en muskelhund?

Standhaftig eller godt opdraget ....

Shake it

Sådan ser en roterende våd pels ud. Hector har netop været ude og svømme i en lille sø under Pælebjerg på Fanø. Kommer han for langt ud vender han rundt og tager fat i snoren, og så følger han blot den ind til bredden. Klog hund.

Det blev en han

Med dette anonymiserede (!) billede af hovedpersonen føres bevis for at vi har en hanhund! Hector er begyndt at lette ben. Drengene er glade på hans vegne for så er de andre hunde ikke i tvivl om han måske var en hunhund. I løbet af den sidste måned er Hector begyndt at lette det ene ben - først temmelig usikkert, men nu med fuld overlegenhed. Og med hans højde kan strinteriet nå nye højder...

Den ydre svinehund

Havde jeg vidst tidligere hvad jeg ved nu - om labradorhunde og deres svinske tilbøjeligheder, så ..... havde vi nok fået en alligevel. Hector er rigtig god til at svine. Rengøringsfrekvensen kan man gange med 10 efter han er kommet. Han fælder MEGET, hans poter er store og kan rumme MEGET snavs udefra, han flår glad og gerne tøjdyr og gamle bolde i bittesmå dele og spreder dem på gulvet OG når han har drukket vand i sin skål, løfter han det store kyssetøj og drypper de første fire meter efter skålen. MEN hvorfor var det lige at vi aldrig overvejede en hårløs-tandløs med ordenssans???

Don't eat yellow snow

Det er anden gang Hector oplever rigtig sne. Og det nyder han vist. Det virker som om hans lugtesans skærpes, for han borer snuden ned i sneen og følger det ene spor efter det andet indtil han får noget i næseborene så han fnyser. Det er jo en ekstra kulørt fornøjelse at lufte hund i sne - man kan da i alt fald se hvor der bliver tisset! Fodbolden i haven er blevet stenhård, så det er svær at få ind i hundegabet, men Hector forsøger, for når vi er på vores daglige brænde-hentnings-tur synes han vi skal spille bold først. Imens han venter på jeg bliver færdig lægger han sig ned i sneen - oj det må være koldt - selv iført pels.

I skole

Hector har sit eget pas. Og måske skulle dette foto klippes ud og sættes i - det er da helt efter forskrifterne: forfra, ingen smil og ingen hovedbeklædning!
Nå, men Hector har gået på hvalpekursus (hmm hvad lærte han lige der ...), og er nu rykket op. Hver søndag er han afsted og lærer lydighedstræning med en flok andre labrador. Herren i huset kører, og holder snor. Noget af det går vist meget godt. Men ... øøhh, han kan ikke gå i snor uden at trække, han smider alle dummy'er han bringer (og det må man altså ikke) og han leger vildt og uhæmmet uden at komme tilbage, når der bliver kaldt. Suk! Det lader til han ligner resten af de mandlige medlemmer af familien.