06 oktober, 2008

Gynge og grene

Nej Hector kan trods alt ikke danse ballet selv om det kunne se sådan ud. Men lige siden han var lille har han leget med gyngen. Han tager fat i den ene side, og snurrer så rundt med stigen og fanger den igen, når han mister taget. Det kan der gå ret lang tid med. Indimellem spurter han væk, når rystelserne har fået et af de store æbler til at falde til jorden. Hector har en anden udendørs yndlingsbeskæftigelse: han gnasker grene - både stor og små. De fleste henter han i bålfadet. Her udvælger han den bedste og lægger sig ned og begynder at splitte den i atomer. Vi er efterhånden leveringsdygtige i en hel del flis! Han går heller ikke af vejen for at tage de små raftehegnsstumper. Desværre har han ikke lært at lægge grenstykkerne tilbage i fadet igen - de ligger spredt over terasse og plæne hele tiden :-)