Sov sødt

Er der noget sødere end sovende børn og hunde... Når Hector sover kan man trampe forbi uden han løfter et øje. Indimellem småbjæffer han og spjætter med benene, og vi forestiller os han drømmer om store marker, hvor han jager rundt. Det lader til han har en vis form for dagsrytme: vågner kl. 4.30, hvor han i den grad bliver ignoreret. Vågner igen kl. 6, hvor vi accepterer at han muligvis er tissetrængende. Efter familien er sendt afsted og roen sænker sig, lægger han sig en times tid for derefter at være aktiv indtil hans mave rumler omkring kl. 12. Efter maden og en tur ud soves der lidt igen indtil vi henter drengene kl. 13. Om eftermiddagen soves der i små ryk, hvis der ikke er nogen, der gider lege. Om aftenen falder han om kl. 21 og skal virkelig motiveres til at gå udendørs inden vi går i seng før midnat. Og så sover han, sødt .....

Endnu en ven

Hector har i dag haft besøg af Westien Futte. Futte har ikke for vane at imødekomme fremmede hunde med et smil, men Hector blev anerkendt, leget med og kysset så meget i bagen, at det venskab må være beseglet. For at udvide Hectors kendskab til andet end hvide hunde, var gravhunden Chablis også forbi. Hector og Chablis tumlede rundt i haven og så ud til at have det lige sjovt. Hector kunne lige akkurat ligge under Chablis, men det varer ikke længe før det er slut. På den ene uge vi har haft Hector er han helt tydeligt vokset, og vi kan også se hans bløde babyhvalpepels er ved at skifte til lidt grovere pels, og hans blå øjne er nu grønne.

Hund med snor

Hector er begyndt at øve sig i at gå med halsbånd og snor. Halsbåndet har ikke voldt de store problemer, jeg tror han synes han er flot med halskæde. Snoren derimod synes han ikke at jeg skal bære. Lige da han fik den på lignede han en tyr fra et rodeo (og jeg havde altså sat det på i den rigtige ende), men efter lidt tid accepterede han - især hvis han selv måtte holde den.

Familiefoto

I Hectors første otte uger kæmpede han om pladsen med sine 12 søskende. Men som det ses var det vist til fælles nydelse...

Rooooolig

Hector har et roligt gemyt. Han lader sig ikke gå på af larm (som vi har en del af), fremmede hunde på fortorvet eller opfordringer til at komme udendørs, når det er mørkt. Han ligger stille ovenpå et par sko og løfter bare det ene øje. Når han er træt sover han og hverken knasende slikpapir eller en barnefinger bag øret generer ham. En ting er han dog virkelig provokeret af: de runde sofaben, som ligner bolde, på den ene sofa. Men dem har jeg nu også altid været provokeret af, så jeg forstår ham.

Sund appetit

Hector har en sund appetit - han spiser i øjeblikket hvalpetørkost kl. 6.30, 12, 15 og 20. Hvis vi er for langsomme til at finde maden frem sætter han sig tæt op ad kæmpeposen med tørkosten, som iøjeblikket står på gulvet i køkkenet, da vi ikke har fundet en beholder til opbevaring. I går vågnede han af sin søde søvn præcis kl. 15 og gik ud til skålen. Da han så den ikke var fyldt endnu, lagde han sig med et suk.

De første dage

Hector er ved at falde til! Han både fiser og ignorerer ordrer....
De første dage er gået med at undersøge haven og de forskellige værelser. Stuen kender han - der finder han allerede det samme yndlingssted at lægge sig. Det har været en stor dag i dag: han har mødt en støvsuger (med og uden lyd), kørt i bil og den første i rækken af hundevenner, nemlig Fluffy. Da Hector først havde anerkendt at en hund også kan have hvide krøller (Fluffy er en Bichon Frisé), prøvede han forsigtigt at snuse til begge ender. Fluffy er en flink fyr og lod roligt rollingen komme til. Selv det at blive nappet i skægget fik ham ikke ud af fatning. Vi håber Hector vil huske Fluffys ophøjede ro og overskud, når han engang bliver dobbelt så stor og et par hoveder højere end Fluffy.

The dog is in the building

Hector blev afhentet i går eftermiddag, og har klaret sit første døgn fantastisk. Han er en hygge-hund der nyder opmærksomheden fra drengene, som jo synes han er verdens skønneste hund. Da alle drenge var kommet i seng, sad de nybagte forældre og beundrede dyret, der lå tillidsfuldt på gulvet med alle ben lige i vejret og sov. Han er rigtig glad for sin bløde kanin, som får en rusketur, når den er fræk. Natten blev tilbragt i hundekassen uden det mindste piv. Kl. 5.31 var han klar til en ny dag.

Alt er klar

Så mangler vi bare hunden. Hector har fået egen kanin, hundesnor, kødben, madskål og tøjsko.

Mens vi venter

Lige siden vi mødte Hector Tvebak Stonesteady for første gang 16. marts, har vi ventet i spændt forventning på at kunne bringe ham hjem. Og NU er det snart! På torsdag skal han hjem.

Hunden Hector har 12 søskende og en mor med søde lysebrune øjne. I de fire uger vi har besøgt ham i Fredensborg, har han vokset sig større og frækkere, men udvist et tilbagelænet gemyt.

De 13 hvalpe lå i starten mest og sov op ad hinanden, men efterhånden blev de mere og mere aktive og ved seneste besøg, var det som at stikke foden ned til en flok piranhaer! De flokkedes om ens ben og især Emil, der jo ikke er så høj blev omringet og napset. Christoffer har godmodigt sat sig iblandt dem, og aet og vugget med et smil fra øre til øre. Mathias er lidt mere forsigtig og tilbageholdende overfor de vilde dyr - "men ihh hvor jeg glæder mig til vi får hund", som han siger.