25 maj, 2009

Mådehold

Om jeg forstår det! Når vi går tur med Hector tisser han lystigt op af græsstrå, træer og sandbunker. Ja ja almindelig hanhunde adfærd - mit pis - mit territorie. Men ligegyldigt hvor langt vi går, så har han en sjat han kan strinte. Det er da mystisk. Går vi 10 minutter eller 5 kvarter er der nok i posen om jeg så må sige. Hvordan kan en hund holde måde med sin beholdning, så han har til hele turen rundt? Det er jo ikke fordi vi udlægger ruten på forhånd med GPS og viser ham planen inden vi går.

01 maj, 2009

Den gode og den onde


Da jeg som 11-årig måtte sige farvel til vores hund Dusty, fik jeg en stor hundebamse, som plaster på såret. Pjævs har lagt øre til mange hemmeligheder, men har de seneste mange år haft husly på loftet i Frederikssund. En rolig og stille tilværelse, som han aldrig har beklaget sig over. Men verden er hård, og en skønne dag blev han stemt ud, og foreslået solgt på et loppemarked!!!! Jeg så jo straks en mulighed for et livslangt venskab med den gode hund Hector, og de blev introduceret. Hector var glad, Pjævs var glad. Hector bar Pjævs rundt og viste ham haven, svingede ham rundt og lå med hovedet på ham. Rigtige venner. Lige indtil den følgende dag...

Han var jo snu nok, Hector. Ventede til jeg ikke holdt øje med ham. Og så blev Pjævs decapiteret. Jeg fandt ham med skumgummiet drysset ud af den lille krop, og halsbåndet hængede løs om halsen og hovedet, der ikke var længere. End of Pjævs.

Mon Hector er ved at udvikle sig til en muskelhund?