28 december, 2008

Den første jul

Som enhver ægte hundeelsker ved er det ikke muligt at holde jul uden en pakke til kræet under træet. Og derfor skulle Hector selvfølgelig også begaves denne første jul. Han var meget artig og snusede slet ikke rundt i gaverne, men ventede pænt til han fik udleveret en pakke efter han havde gået med rundt om træet. Faktisk lå der mere end en pakke ... Han fik både pelsdyr og kødben. Og han blev glad. Rigtig glad. Og brugte længere tid på sine gaver end drengene på deres!