En stor hvalp

Det første billede med fodersækken blev taget af Hector en af de første dage vi fik ham hjem, og hvor han var 8 uger. Den næste er nyt og han er nu 5 måneder. Ja der ligger en hel sæk foder i hans lille krop, som altså ikke er så lille længere. Det glemmer han nogengange og forsøger stadig at mave sig ind under sengen, når han skal sove. Forleden sad han fast og måtte trækkes ud! Han prøver også stadig at lægge sig op på hylden ved bagruden i bilen, men finder ud af det ikke er muligt og står så bare med forbenene oppe og ser bagud. Han er så tung at det er umuligt at bære ham længere, og det er altså lidt irriterende, når han laver "sit down" strejke og nægter at komme indendørs.

Jordbær for sjov

Er der noget så skønt som en vuffelivov? Det skulle da lige være det første store røde hjemmedyrkede jordbær..... Efter mange års intentioner om eget jordbærbed, var det endelig året i år, hvor tid og overskud gik op i en højere enhed og jordbærplanterne blev indkøbt. Det blev til en hel måned med daglig vanding og fjernelse af visne blade før fine bær var på vej. Jeg har holdt et godt øje med dem og ventet på at de skulle blive røde og søde. Og endelig - i forgårs sad der ét fint rødt bær. Af en endnu ukendt årsag fik Hector lov til at komme med i køkkenhaven i forgårs. Det idyliske billede af mor og hund i ophøjet ro i urtehaven var liiige tykt nok for Hybris. For mens jeg med ryggen til jordbærplanterne sad på hug og fjernede ukrudt, og udtænkte en plan for at dele jordbærret i 5 lige dele (en til alle mennesker i husstanden), hørte jeg en lystig smasken, og ser da Hector stå med jordbærsaft sivende ud af mundvigen, hoved højt løftet i nydelse. Behøver jeg sige det er sidste gang han kommer med i køkkenhaven!