20 april, 2008

De første dage


Hector er ved at falde til! Han både fiser og ignorerer ordrer....
De første dage er gået med at undersøge haven og de forskellige værelser. Stuen kender han - der finder han allerede det samme yndlingssted at lægge sig. Det har været en stor dag i dag: han har mødt en støvsuger (med og uden lyd), kørt i bil og den første i rækken af hundevenner, nemlig Fluffy. Da Hector først havde anerkendt at en hund også kan have hvide krøller (Fluffy er en Bichon Frisé), prøvede han forsigtigt at snuse til begge ender. Fluffy er en flink fyr og lod roligt rollingen komme til. Selv det at blive nappet i skægget fik ham ikke ud af fatning. Vi håber Hector vil huske Fluffys ophøjede ro og overskud, når han engang bliver dobbelt så stor og et par hoveder højere end Fluffy.

1 kommentar:

Unknown sagde ...

Fluffy - og hans mor - syntes, at det var rigtig hyggeligt at være på barselsbesøg. Vi glæder os til laaaange ture i parken :-) Og tak fordi I ikke kaldte Fluffy en puddel....

Kh
Malou