02 juni, 2008

Kreativitet belønnes

Jeg har flere gange prøvet at forhindre Hector i at indtage min tønde med vand og blomster, men kampen er tabt. At være brun hund i varmen kræver gode idéer er jeg sikker på, og imens Hector fik mig lokket ned på græsplænen, sprang han lystigt i tønden med begge ben og hoppede op og ned, som et barn i et soppebassin. Han var så glad at se på, at jeg kom til at grine og forevigt mistede herredømmet over mit vandland. Hector har et hundesoppebassin resten af sommeren! Eller så længe hans lille krop kan mases ned i det.

Ingen kommentarer: