01 juli, 2008

Jordbær for sjov


Er der noget så skønt som en vuffelivov? Det skulle da lige være det første store røde hjemmedyrkede jordbær..... Efter mange års intentioner om eget jordbærbed, var det endelig året i år, hvor tid og overskud gik op i en højere enhed og jordbærplanterne blev indkøbt. Det blev til en hel måned med daglig vanding og fjernelse af visne blade før fine bær var på vej. Jeg har holdt et godt øje med dem og ventet på at de skulle blive røde og søde. Og endelig - i forgårs sad der ét fint rødt bær. Af en endnu ukendt årsag fik Hector lov til at komme med i køkkenhaven i forgårs. Det idyliske billede af mor og hund i ophøjet ro i urtehaven var liiige tykt nok for Hybris. For mens jeg med ryggen til jordbærplanterne sad på hug og fjernede ukrudt, og udtænkte en plan for at dele jordbærret i 5 lige dele (en til alle mennesker i husstanden), hørte jeg en lystig smasken, og ser da Hector stå med jordbærsaft sivende ud af mundvigen, hoved højt løftet i nydelse. Behøver jeg sige det er sidste gang han kommer med i køkkenhaven!

Ingen kommentarer: